søndag den 21. februar 2010

Ærlighed og løgn.

Ærlighed var en gang forbundet med ens ære og selvfølelse, men det virker som om det er en del vi har givet mere eller mindre afkald på. Alt fra kvinders vægt, mænds 30cm fortrukne værktøj, påskeharen og endda julemanden. Hvad definerer løgn og er et egentligt ok?

Vi kender alle eksempler, enten fra os selv eller nogen vi har "hørt om", hvor sandheden er drejet en "smule". Man har feks fået en invitation til onkel Huberts 60 års fødselsdag, men man vil hellere ud og shoppe, besøge nogle venner, hygge med kæresten/konen/manden/grævlingen eller bare fede den af, ja så er der nok mange der lige finder på en historie om hvofor de ikke kan være der. Det kan da også være at der har været Super Bowl eller 24 timers Sex and the City marathon og damn man kan ikke komme op så man melder sig syg. Dette er noget vi alle kender til og noget vi nok alle enten gør, har gjort eller oplevet andre gør. Er dette at lyve eller er det blot en lille hvid løgn?

Hvad nu hvis man møder en person man kender, men man bare ikke kan udstå, men man ender alligevel med at snakke om, at mødes og evt lave en masse sammen. Er dette at lyve eller blot en udvej til at komme igennem en ellers bøvlet situation? Et andet eksempel jeg hørte, var en kvinde der fik hendes mand til at smide hende af ved en dagligvare forretningen fordi hun skulle købe lidt ind. Sandheden var at hun skulle købe et kæmpe stykke, dyrt økologisk chokolade som hun havde smagt hos en veninde og bare måtte have. Er dette at lyve eller skal vi over i lidt mere rå eksempler?

Konen sidder tit ude på wc'et og sms'er med en "ven", fra arbejdet uden manden ved noget om det. Manden tjekker lige nogle sider på nettet med indhold hans kone ville blive dybt såret og ulykkelig over. Er dette løgn? Hvor går grænsen og hvad er forskellen fra de første til de sidste eksempler? De sidste er ihvertfald mere sårende og ødelæggende, men er de ikke allesammen løgne? Hvorfor dog overhovedet sætte sig selv i en situation, hvor man vælger en løgn som løsning og hvor sætter man grænsen?

Ville du have det godt med at folk snakker med dig fordi de føler at de skal? At de inviterer dig til arrangementer af samme grund? Det tror jeg ikke der nogen der virkeligt gerne ville have. Men hvordan gør man det så i praksis? Tja, det handler jo mere om vilje og mod end om det kan lade sig gøre eller ej. Hvis tv'et op sluger dig en hel nat så tag en fridag det kommer jo ikke som en overraskelse. Vel? Bliver du inviteret til arrangementer af familie eller venner som du ikke gider at se, eller er der mennesker du kender du ikke vil støde ind i, jamen så må du tage et fundamentalt valg. Vær ærlig over dem og vælg dem fra, eller ses med dem når de nu er nogle mennesker du gerne vil have i dit liv for det er da derfor de er i det. Ikke?

Er man i et forhold er der nogle ret vigtige retningslinjer man skal overholde, hvor tillid og ærlighed er de mest fundamentale Et forhold uden tillid er ikke meget værd og man skal sikrer sig, at man er tydeligt indeforstået med hvad man foretager sig og ikke gør. Det nytter ikke at manden kigger på porno eller tjekker alt hvad der kan gå og kravle ud, hvis konen ikke er enig i det. Det nytter heller ikke noget at have psykisk eller fysisk kontakt med andre hvis dette ikke er tydeligt acceptabelt af begge partnere. Man være ærlig og vælge en partner der passer til en.

Der er umådeligt mange eksempler på, at løgn skader og fornyligt er er endda lavet en undersøgelse, om hvordan forældres fortællinger om julemanden rent faktisk skader tilliden fra børnenes side. Og en person der lyver kan man aldrig rigtig vide sig sikker på igen. Er utydelige regler om ærlighed og løgn det vi vil have i vores tilværelse? Ønsker vi virkeligt at bygge en kæmpe løgn op omkring os selv for at være elsket eller undgå at miste? Jeg tror ikke at der er nogen der vil sige at løgn virkeligt er en god løsning og en løgn skader ligemeget hvor stor den er. Den tynger og gør ondt om den er givet eller fået.

Hvorfor ikke bare være sig selv som man er? Æd den chokolade man har lyst til, se de tv arrangementer man vil, flirt eller stop hvis din partner ikke er tydeligt indforstået med det. Skab den ærlige tilværelse der passer til dig og stop med uærligheden lige meget hvor lille den end måtte være. Vær dig selv! Alle har ret til sandheden og man skal sørge for at feje foran sin egen dør. Jeg har gjort det. Har du?

Ærlighed frem for alt!
/The Nightwatchman.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar