lørdag den 20. februar 2010

Pornografi er blevet mainstream!

Jeg er en ivrig film og spil enthusiast, og jeg skal ikke lægge fingre imellem at jeg godt kan lide en god gang action. En ting der dog er begyndt at blive for meget af, er sex i genrene. Man kan ikke se den nye film med den ellers så rå Jason Stratham, eller spille det nyeste blockbuster spil, uden de er proppet med mere eller mindre nøgne kvinder, eller som det desværre er for tiden: Pornografi!

I aftes besluttede jeg mig til at slå hovedet fra og underholde mig selv med en rå action film. Valget faldt på The Gamer som i hovedrollen har den seje action bøf Gerad Butler, der er en værdig arvetager efter Jean-Claude van Damme, Sly, The govenatoer og de andre testosteron actionmænd vi fyre er vokset op med. Actionen er der da også godt gang i og man kan sidde og smile, og grine imens spillet "Slayers", som der er filmens omdrejningspunkt folder sig ud. Dog kommer den desværre nok ikke så overraskende, sex del af en nutidig action ind i historien i form af et virtual reality spil ala Sims(med levende mennesker som aktører ligesom i "Slayers"). Dette bizarre "spil" handler dog stort set kun om et omdrejnings punkt: Sex eller rettere pornografi! Man ser det der bedst kan beskrives som noget Hugh Hefner ville vise en sen aften. Kvinder vrikker og vrider deres røve op i kameraet og viser deres bryster til det mandelige (drengede) publikum. De kysser hinanden ligeså intenst og intet er overladt til fantasien. En fed, klam mand styrer en kvinde, der har udlejet sin krop til spillet, til en sexdate med en mand, styret af noget der lignede en kvinde. Heller ikke her er der meget der er overladt til fantasien.
Endda på Gamerens værelse, den teenage dreng der spiller "Slayers", ser vi porno køre på en skærm i baggrunden, samtidigt med tvillinger tilbyder ham at vise deres bryster alt imens de står og rører ved dem. Intet er gemt eller privat mere.

Jeg kan, som jeg nævnte før, godt lide et godt computer spil. Og flere tons spil af forskellige genrer og til forskellige aldersgrupper, har da også været igennem min pc og de konsoller jeg har haft. Desværre er der flere og flere spil, jeg ser mig nødsaget til, at fravælge pga deres pornografiske indhold. Stripklubber, udspecificeret sex og endda pornografisk indhold er ikke en mangel vare disse dage. GTA serien har altid levet højt på dette og deres San Andreas, og nok også deres nyeste, har en interaktiv pornografisk sexdel. Knep din kælling som du har lyst til, det er hvad de lægger op til. Nye store blockbuster spil som Mass Effect 2 og Dragon Age, har udspecificerede pornografiske sexscener og dette er kun et lille udsnit.

Der er ikke nogen kvinder i spil i dag, som ikke har en Å-skål som hun gerne vil tilbyde dig at se sammen med hendes veninders hvis og når du føler for det eller rettere MÅ de ikke nok vise dig dem?! Heller ikke på film, der henvender sig til mænd eller unge knægte, er der mange virkelige eller erværdige kvinder. Slowmotion rystning af bryster, lesbisk sex, udspecificerede sex scener i hele taget og det hele er op til manden/knægten hvad, hvem og hvornår han vil have.

"Sjovt" nok så sker alt det her i en tid, hvor flere og flere unge piger skærer i sig selv, får lavet omfattende ændringer af deres kroppe i form af feks plastikkirugi og flere prøver at begå selvmord. Jeg hørte en 17 årig pige i radioen blive interwievet om hvordan hun har det med al den porno og kvinde fornedrende, stripper fremvisende reklamer og musikvideoer man ser over alt for tiden. "Her tag en Cult og knep os bagefter please?". "Underligt" nok havde hun det ikke særlig godt med det. Hun var stærk og selvsikker så det rørte hende ikke for meget men hun havde svært ved at lukke det ude. Hun nævnte, at for mange var det meget svært. Spil og film er ikke en meter bedre og store blockbustere som Transformers, bliver da også solgt pga den latterlige Megan Fox's kavalergang. Ynkeligt!

Alle der har en IQ over stuetemperatur ved, at pornografi kan være meget skadeligt, og ikke kun for kvinder. Den for det meste lige på og rå, og til tider voldsomme handling, er for ensidigt og drenge vokser op med en forkert opfattelse af hvad sex er og nogle urealistiske forestillinger. Sæt lige din datter ned og spil GTA eller endda Bratz med hende eller se Transformers. Nogle gode rollemodeller må jeg sige.

Sex er ikke privat mere, men er gået hen og blevet noget man gør og tager som det passer en. Dette er præcist hvad drenge kan lære af det: de kan tage hvad de vil have når de vil.
Der er flere og flere eksempler på piger der er blevet filmet ubevidst og derefter lagt på internettet end nogensinde før. Et tilfælde? Nej.

Vi skal have en mere rar, kærlig og ikke så udspecificeret sex i film og spil, og en respektabel fremvisning af kvinder som andet end sexmaskiner og sexobjekter. Indtil dette sker kan man kun konkludere en meget ubehagelig og MEGET skadelig tendens: Pornografi er blevet mainstream!

/The Nightwatchman

Ingen kommentarer:

Send en kommentar