Sure, pessimistiske, negative, fjendtlige, klaphatte!

En ting der virkeligt efterhånden går mig så meget på at jeg snart går amok er sure, mugne mennesker! Disse sure, pessimistiske, negative, fjendtlige klaphatte virker til at have overtaget i vores dejlige lille land! Du kan ikke være nede og handle eller en tur nede i gågaden uden du ser disse spader! Så smil dog for satan livet er sku ikke så hårdt som du gør det til! Det der er den største joke af alle er at de har selvskabt den lorte verden de lever i og selv sørger for at holde den ved lige! Det der dog er bagsiden ved det er at de har en stor chance til at smitte alle omkring sig... Jeg kan selv mærke mit smil mangler mere og mere og frygter at blive lige som dem...

Når man arbejder som håndværker er der det vildeste overfold af disse individer og det er kvalmende! Ikke nogle søde, rare, venlige, positive, komplimenterende (ok kunne være de havde svinet en eller anden til eller kneppet naboens kone) kommentare. Hvad hulen sker der?! Hvorfor ønsker man at leve sit liv med andet end et smil på læberne? "Jamen, der er så meget der går mig imod og som går mig på... Jeg kan ikke være positiv for det meste." WRONG! Du vælger sku selv hvordan tingene skal være! Hvis du omgiver dig med mennesker der hiver dig ned, evt en dårlig kone/mand, jamen så ved du sku da noget om hvad der skal vælges fra!
Hvorfor spilde tiden med bekymringer? Hvorfor bruge energi på noget man alligevel ikke kan gøre en skid ved? Hvorfor ikke bruge livet på noget der gør os glade og selvtilfredse? Du bestemmer sku selv hvordan dit liv skal se ud så hvis der er noget der ikke fungerer så ændre det! Det gjorde jeg og for første gang i ca 9 år er jeg single igen. "You can make a pretty picnic but you cant predict the weather!"

Hvis man i stedet skaber et liv med glæde og positive input, ja jeg ved godt at lykke, glæde osv ikke varer ved men det kommer sku hele tiden hvis det er det man fylder sit liv med så fuck det, ja så bliver ens liv så meget bedre og dagene går som en leg! Trust me i know! Jeg sørger for at være positiv det meste af tiden og selvom man kommer ned, langt ned, så kommer man hurtigt op igen. Verden er hvordan man ser den! Engang var det hele noget lort, alle var onde og generelt hele verden gik imod mig. Lige indtil jeg fandt ud af hvorfor: Mig og mine indstillinger, forventninger og negative tanker. Jeg begyndte at ændre mit liv inspireret af The Secret metoden (http://thesecret.tv/) med at hvad man fokuserer på får man tilbage. Da jeg pludseligt fokuserede på det positive kom det i spandevis! I dag har jeg mine helt egne ideologier og jeg ved de passer for de farver mit liv! Med ændringerne kom desuden enorm glæde, enorm lykke, enorm tilfredshed, enorm succes, enorm ro mm. Det er alle følelser og følelser kan forsvinde men jeg lover dig at de kommer hurtigt tilbage igen og igen og igen og igen osv.

Så kort sagt kan man sige det sådan: Lev for livet nu imens det er der! Elsk dagene der går! Sørg for at være glad eller blive glad så er livet meget lettere! J

Og til sidste til alle jer der ikke tror på alt det her og vælger at fortsætte det destruktive lorte liv: FÅ JER ET (fucking) LIV!

/The Nightwatchman

Tænk før du dømmer!

Alle mennesker er forskellige og ikke to personer er ens. Vi går forskelligt, taler forskelligt, tænker forskelligt og klæder os forskelligt. Dette gør verden så mangfoldig og fantastisk som den er og vi bidrager alle til det store hele som den vi er. Desværre er det ikke alle der har forståelse eller interesse for de forskelligheder der udgør os.

Et kort eksembel:

Jeg er lang, høj, klodset og nervøs anlagt pga uregerligt stofskifte og voldsom barndom. At jeg også kommer fra fattige kår med enlig mor som forsørger, hjælper heller ikke når man så ikke kan få alt det tøj man vil eller har lyst til. Min voldsomme barndom gjorde desuden, at jeg ikke kunne udvikle mig mentalt som andre "normale" børn og derfor var der mange ting jeg ikke forstod eller ikke vidste og efterlod mig med et undertrykket raseri. Oven i det kan man tilføje, at jeg kommer fra en helt anden landsdel end dem jeg færdes i så der skiller jeg mig også ud.

Behøver jeg, at nævne alle de ting man kan sætte finger på her? Nej vel.

At blive dømt over, at man går/tænker/kører/spiser/snakker/fiser/osv anderledes end andre hjælper ikke lige just på at opbygge en god tillid til sig selv og omverdenen. Det opbygger en smerte der ikke kan helbredes helt og efterlader en med et hul der ikke kan fyldes op.

Vi vælger alle udfra bedste evne hvad vi skal have på af tøj og smykker mm og dette virker som en simpel ting. Det er bare ikke altid tilfældet! I mit eksempel tog det mig mange år at få en følelse for mig selv og hvad jeg skulle og kunne have på. Og hvorfor? Pga min opvækst! Det tages der ikke hensyn til og man bliver mødt som et vejkryds eller en regulær joke. Man bliver hånet, nedgjort og generelt behandlet af helvedes til og det kan være, at du sidder og smiler lidt ved tanken fordi du ikke kan sætte dig ind i noget så åndsvagt. Tænk, at man kan have det sådan? Skulle man ikke bare tage og få sig et liv? Det er sku så meget nemmere, at håne end at forstå og jeg har sku ondt af dig!

Hvad fanden giver nogen ret til at dømme andre på den måde?!

Og hvad så hvis "Dorte" kommer i skole iført orange gamacher?! Ikke en skid men der skal nok blive snakket om hende bag ryggen og hvis hun har lav selvtillid kan man da også lige mobbe hende! Hvor er støtten og forståelsen for hvor hun kommer fra og evt har været igennem?

Det er ekstremt hårdt og svært at skille sig ud for det meste og der kommer så meget negativ opmærksomhed hvis man da ikke har egoet til det. Jeg gik i underligt tøj. Jeg gik på underlige måder. Jeg opførte mig af og til underligt. Jeg snakkede anderledes. Der var så mange ting jeg ikke vidste og det var der ingen hensyn til.

Man skal altid feje foran egen dør og ikke fyre en smøre af om andre uden, at komme omkring mine egne fejltagelser. Jeg finder mig selv fra tid til anden i, at kigge og grine af andre og fortælle andre om hvordan de så ud. Det er hårdt, at se at man er blevet sin egen mobber. At man er blevet noget af det man hader allermest!

Et andet eksempel:

En dag jeg gik ned igennem gågaden kom der en rigtig down-the-hood-homeboy gående imod mig. Selvfølgelig "ved jeg", at han ikke vil flytte sig og at han tror han ejer det hele. Han tror med garenti, at han er så skide smart og at han er bedre end mig. Jeg skulle fandeme ikke flytte mig for ham, så da jeg passerer ham går jeg mere eller mindre ind i ham. Han reagerer prompte med et dybtfølt "Åh det må du undskylde!"

Hvem var lige idioten der?...

Livet er altid nemmere, at se på når det omhandler andre men svære, at gennemleve!

Tænk dig om før du dømmer andre på forhånd!

/The Nightwatchman

Idioter i biografer!

Biografen har altid været et af mine yndlings steder og en god film er noget jeg foretrækker over meget! At se en fed film i mørket, på en stor skærm med den sejeste lyd er bare et drive for mig! Der er dog en række drag downs og en enorm irritations factor er andre mennesker.

Når man tager i biografen er det for at opleve en film som den er lavet til. Det er ikke det samme at se den der hjemme på et 21" når man kan se den på et 1000" i stedet! Og lyden. Lyden! Musikken og lydene er de største grunde til at jeg går i biografen. Der er ikke noget federe end af mærke vibrationerne og blive blæst omkuld af en bygning, et rumskib eller en 18 wheeler der eksploderer med 200 dB!!!
Nå men nok om hvad jeg kan lide det er ikke det dette drejer sig om men følgende:
Nogle mennesker tager i biografen som jeg for at nyde filmen, evt i selskab med andre. Andre, lader det til, deler filmen højlydt med deres buddies, enten i biografen eller over telefonen!

Jeg var i sin tid inde og se The Haunting, en film jeg nød til fulde, men midt under filmen blev jeg dog gevaldigt forstyrret af en ung gås, hvis telefon ringede og istedet for at lægge på, skynde sig ud eller slukke for telefonen, begyndte hun at snakke med vedkommende. Hun forklarede hvor hun var henne og hvad hun så og snakkede videre med sin bekendte. Ikke den mindste omtanke for den næste! Christ!

Til min store sorg blev jeg hevet med ind og se Te med Mousilini.... Jeg håber at du føler med mig... Og det var ikke en af de mere ophidsende oplevelser. Vi var ca 6 i salen og til min store frustration, sad 2 af dem et par sæder væk fra mig. Og snakkede..... Det var 2 midaldrende kvinder der var ude på en, advarsel brækfornemmelse på vej, tøzetur! De snakkede og snakkede og ja filmen var ikke specielt spændende, men en regel er en regel og den skal respekteres! Da jeg endeligt fik nok og bad dem bestemt men høfligt om, at holde kæ.... være stille, begyndte de at fnise og ignorerede mig!

Da Avatar kom ud, var mig og min kæreste nogle af de millioner, der strømmede til biografen for at se den. Til min store frustration var der et par der havde taget deres 4 årige dreng med ind og se den! Hvad fanden får han ud af at se en film han ikke forstår en meter af? Tag dog ind og se Teletoppies 5: En stavelserne vender tilbage! Det er kun en del af min irritation. Hvorfor helvede kunne de ikke sige til ham, at man fandeme ikke snakker midt under en film og for guds skyld stopper ham i, at lave alle special effect lydene under luft slaget! Hvad der går af mennesker aner jeg ikke!

At folk snakker i en biograf er noget alle støder på og er simpelthen for meget! Hvad er det der gør at man i det mindste ikke en gang kan hviske, men nogle endda snakker med høj stemme?! Jeg kendte en engang og hun tog i biografen og sad og snakkede under hele filmen med sin veninde. Når folk klagede fik de bare at vide at de kunne se den derhjemme!

Til alle dem der snakker i biografen: Vær sød at holde jeres mund og vente med livshistorier, analyser og forklaringer af alt fra filmen til BH størrelsen på pigen fra reklamen til filmen er slut! Der er mange andre mennesker og de er ikke interesseret i at høre jeres snak og for dælen det er svært at blive optaget af en film under konstant støj!

Kort sagt: Hold kæft eller se den på dvd!

/Night Watchman

Ærlighed og løgn.

Ærlighed var en gang forbundet med ens ære og selvfølelse, men det virker som om det er en del vi har givet mere eller mindre afkald på. Alt fra kvinders vægt, mænds 30cm fortrukne værktøj, påskeharen og endda julemanden. Hvad definerer løgn og er et egentligt ok?

Vi kender alle eksempler, enten fra os selv eller nogen vi har "hørt om", hvor sandheden er drejet en "smule". Man har feks fået en invitation til onkel Huberts 60 års fødselsdag, men man vil hellere ud og shoppe, besøge nogle venner, hygge med kæresten/konen/manden/grævlingen eller bare fede den af, ja så er der nok mange der lige finder på en historie om hvofor de ikke kan være der. Det kan da også være at der har været Super Bowl eller 24 timers Sex and the City marathon og damn man kan ikke komme op så man melder sig syg. Dette er noget vi alle kender til og noget vi nok alle enten gør, har gjort eller oplevet andre gør. Er dette at lyve eller er det blot en lille hvid løgn?

Hvad nu hvis man møder en person man kender, men man bare ikke kan udstå, men man ender alligevel med at snakke om, at mødes og evt lave en masse sammen. Er dette at lyve eller blot en udvej til at komme igennem en ellers bøvlet situation? Et andet eksempel jeg hørte, var en kvinde der fik hendes mand til at smide hende af ved en dagligvare forretningen fordi hun skulle købe lidt ind. Sandheden var at hun skulle købe et kæmpe stykke, dyrt økologisk chokolade som hun havde smagt hos en veninde og bare måtte have. Er dette at lyve eller skal vi over i lidt mere rå eksempler?

Konen sidder tit ude på wc'et og sms'er med en "ven", fra arbejdet uden manden ved noget om det. Manden tjekker lige nogle sider på nettet med indhold hans kone ville blive dybt såret og ulykkelig over. Er dette løgn? Hvor går grænsen og hvad er forskellen fra de første til de sidste eksempler? De sidste er ihvertfald mere sårende og ødelæggende, men er de ikke allesammen løgne? Hvorfor dog overhovedet sætte sig selv i en situation, hvor man vælger en løgn som løsning og hvor sætter man grænsen?

Ville du have det godt med at folk snakker med dig fordi de føler at de skal? At de inviterer dig til arrangementer af samme grund? Det tror jeg ikke der nogen der virkeligt gerne ville have. Men hvordan gør man det så i praksis? Tja, det handler jo mere om vilje og mod end om det kan lade sig gøre eller ej. Hvis tv'et op sluger dig en hel nat så tag en fridag det kommer jo ikke som en overraskelse. Vel? Bliver du inviteret til arrangementer af familie eller venner som du ikke gider at se, eller er der mennesker du kender du ikke vil støde ind i, jamen så må du tage et fundamentalt valg. Vær ærlig over dem og vælg dem fra, eller ses med dem når de nu er nogle mennesker du gerne vil have i dit liv for det er da derfor de er i det. Ikke?

Er man i et forhold er der nogle ret vigtige retningslinjer man skal overholde, hvor tillid og ærlighed er de mest fundamentale Et forhold uden tillid er ikke meget værd og man skal sikrer sig, at man er tydeligt indeforstået med hvad man foretager sig og ikke gør. Det nytter ikke at manden kigger på porno eller tjekker alt hvad der kan gå og kravle ud, hvis konen ikke er enig i det. Det nytter heller ikke noget at have psykisk eller fysisk kontakt med andre hvis dette ikke er tydeligt acceptabelt af begge partnere. Man være ærlig og vælge en partner der passer til en.

Der er umådeligt mange eksempler på, at løgn skader og fornyligt er er endda lavet en undersøgelse, om hvordan forældres fortællinger om julemanden rent faktisk skader tilliden fra børnenes side. Og en person der lyver kan man aldrig rigtig vide sig sikker på igen. Er utydelige regler om ærlighed og løgn det vi vil have i vores tilværelse? Ønsker vi virkeligt at bygge en kæmpe løgn op omkring os selv for at være elsket eller undgå at miste? Jeg tror ikke at der er nogen der vil sige at løgn virkeligt er en god løsning og en løgn skader ligemeget hvor stor den er. Den tynger og gør ondt om den er givet eller fået.

Hvorfor ikke bare være sig selv som man er? Æd den chokolade man har lyst til, se de tv arrangementer man vil, flirt eller stop hvis din partner ikke er tydeligt indforstået med det. Skab den ærlige tilværelse der passer til dig og stop med uærligheden lige meget hvor lille den end måtte være. Vær dig selv! Alle har ret til sandheden og man skal sørge for at feje foran sin egen dør. Jeg har gjort det. Har du?

Ærlighed frem for alt!
/The Nightwatchman.

Pornografi er blevet mainstream!

Jeg er en ivrig film og spil enthusiast, og jeg skal ikke lægge fingre imellem at jeg godt kan lide en god gang action. En ting der dog er begyndt at blive for meget af, er sex i genrene. Man kan ikke se den nye film med den ellers så rå Jason Stratham, eller spille det nyeste blockbuster spil, uden de er proppet med mere eller mindre nøgne kvinder, eller som det desværre er for tiden: Pornografi!

I aftes besluttede jeg mig til at slå hovedet fra og underholde mig selv med en rå action film. Valget faldt på The Gamer som i hovedrollen har den seje action bøf Gerad Butler, der er en værdig arvetager efter Jean-Claude van Damme, Sly, The govenatoer og de andre testosteron actionmænd vi fyre er vokset op med. Actionen er der da også godt gang i og man kan sidde og smile, og grine imens spillet "Slayers", som der er filmens omdrejningspunkt folder sig ud. Dog kommer den desværre nok ikke så overraskende, sex del af en nutidig action ind i historien i form af et virtual reality spil ala Sims(med levende mennesker som aktører ligesom i "Slayers"). Dette bizarre "spil" handler dog stort set kun om et omdrejnings punkt: Sex eller rettere pornografi! Man ser det der bedst kan beskrives som noget Hugh Hefner ville vise en sen aften. Kvinder vrikker og vrider deres røve op i kameraet og viser deres bryster til det mandelige (drengede) publikum. De kysser hinanden ligeså intenst og intet er overladt til fantasien. En fed, klam mand styrer en kvinde, der har udlejet sin krop til spillet, til en sexdate med en mand, styret af noget der lignede en kvinde. Heller ikke her er der meget der er overladt til fantasien.
Endda på Gamerens værelse, den teenage dreng der spiller "Slayers", ser vi porno køre på en skærm i baggrunden, samtidigt med tvillinger tilbyder ham at vise deres bryster alt imens de står og rører ved dem. Intet er gemt eller privat mere.

Jeg kan, som jeg nævnte før, godt lide et godt computer spil. Og flere tons spil af forskellige genrer og til forskellige aldersgrupper, har da også været igennem min pc og de konsoller jeg har haft. Desværre er der flere og flere spil, jeg ser mig nødsaget til, at fravælge pga deres pornografiske indhold. Stripklubber, udspecificeret sex og endda pornografisk indhold er ikke en mangel vare disse dage. GTA serien har altid levet højt på dette og deres San Andreas, og nok også deres nyeste, har en interaktiv pornografisk sexdel. Knep din kælling som du har lyst til, det er hvad de lægger op til. Nye store blockbuster spil som Mass Effect 2 og Dragon Age, har udspecificerede pornografiske sexscener og dette er kun et lille udsnit.

Der er ikke nogen kvinder i spil i dag, som ikke har en Å-skål som hun gerne vil tilbyde dig at se sammen med hendes veninders hvis og når du føler for det eller rettere MÅ de ikke nok vise dig dem?! Heller ikke på film, der henvender sig til mænd eller unge knægte, er der mange virkelige eller erværdige kvinder. Slowmotion rystning af bryster, lesbisk sex, udspecificerede sex scener i hele taget og det hele er op til manden/knægten hvad, hvem og hvornår han vil have.

"Sjovt" nok så sker alt det her i en tid, hvor flere og flere unge piger skærer i sig selv, får lavet omfattende ændringer af deres kroppe i form af feks plastikkirugi og flere prøver at begå selvmord. Jeg hørte en 17 årig pige i radioen blive interwievet om hvordan hun har det med al den porno og kvinde fornedrende, stripper fremvisende reklamer og musikvideoer man ser over alt for tiden. "Her tag en Cult og knep os bagefter please?". "Underligt" nok havde hun det ikke særlig godt med det. Hun var stærk og selvsikker så det rørte hende ikke for meget men hun havde svært ved at lukke det ude. Hun nævnte, at for mange var det meget svært. Spil og film er ikke en meter bedre og store blockbustere som Transformers, bliver da også solgt pga den latterlige Megan Fox's kavalergang. Ynkeligt!

Alle der har en IQ over stuetemperatur ved, at pornografi kan være meget skadeligt, og ikke kun for kvinder. Den for det meste lige på og rå, og til tider voldsomme handling, er for ensidigt og drenge vokser op med en forkert opfattelse af hvad sex er og nogle urealistiske forestillinger. Sæt lige din datter ned og spil GTA eller endda Bratz med hende eller se Transformers. Nogle gode rollemodeller må jeg sige.

Sex er ikke privat mere, men er gået hen og blevet noget man gør og tager som det passer en. Dette er præcist hvad drenge kan lære af det: de kan tage hvad de vil have når de vil.
Der er flere og flere eksempler på piger der er blevet filmet ubevidst og derefter lagt på internettet end nogensinde før. Et tilfælde? Nej.

Vi skal have en mere rar, kærlig og ikke så udspecificeret sex i film og spil, og en respektabel fremvisning af kvinder som andet end sexmaskiner og sexobjekter. Indtil dette sker kan man kun konkludere en meget ubehagelig og MEGET skadelig tendens: Pornografi er blevet mainstream!

/The Nightwatchman